Kort (geografi) - Haus der Kunst

Haus der Kunst
Haus der Kunst er et kunstmuseum i München, Tyskland, uden en permanent kunstsamling, og udstiller moderne og samtidskunst. Museet er beliggende på Prinzregentenstraße 1 ved sydlige kant af Englischer Garten, Münchens største park.

Bygningen blev opført fra 1933 til 1937 efter arkitekt Paul Ludwig Troosts planer som Nazi-Tysklands første monumentale bygning ud fra den nazistiske arkitektur og som nazistisk propaganda. Museet, der derefter kaldes Haus der Deutschen Kunst, blev åbnet den 18. juli 1937, som et udstillingsvindue for det det nazistiske parti betragtede som Tysklands fineste kunst, med en militærparade og et historisk festspil. Den oprindelige udstilling var Große Deutsche Kunstausstellung (dansk: Store Tyske Kunstudstilling), der skulle stå i kontrast til den degerenerede kunst, som blev udstillet i samtiden på en anden kunstudstilling.

Den 15. og 16. juli 1939 blev Große Deutsche Kunstausstellung inde i Haus der Deutschen Kunst suppleret med den monumentale Tag der Deutschen Kunst-fejring af "2.000 års germansk kultur", hvor luksuriøst draperede pontoner (en af dem bar en 5 meter høj gylden nazistisk Reichsadler/rigsørn) og tusinder af skuespillere i historiske kostumer parerede i timesvis Prinzregentenstraße i nærværelse af Adolf Hitler, Hermann Göring, Joseph Goebbels, Heinrich Himmler, Albert Speer, Robert Ley, Reinhard Heydrich og mange andre højtstående nazister. Mindre begivenheder fandt sted i Englischer Garten.

Tag der Deutschen Kunst i 1939 blev dokumenteret af en gruppe hobby-cinematografer på 16 mm Kodachrome farvefilm. Den resulterende film på 30 minutter er stadig uberørt i dag på grund af Kodachroms usædvanlige arkivegenskaber og er tilgængelig i en række udgaver på VHS og DVD, såsom Farben 1939 - Tag der Deutschen Kunst i München.

 
Kort (geografi) - Haus der Kunst
Land - Tyskland
Tysklands flag
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa. Det har et samlet areal på 357.582 kvadratkilometer og landareal på 348.672 kvadratkilometer. Det meste af landet har et tempereret klima. Føderationen Tyskland er en parlamentarisk republik bestående af 16 delstater. Det er med omkr. 83,7 millioner indbyggere (31. marts 2022) EU’s folkerigeste land. Det gav en befolkningstæthed på 238 indbyggere per km2, 100 mere end i Danmark. Landets hovedstad samt største by er Berlin, mens dets største byområde er Ruhr-distriktet, der bl.a. består af Dortmund og Essen. Tysklands øvrige største byer er Hamborg, München, Köln, Frankfurt am Main, Stuttgart, Düsseldorf, Leipzig, Bremen, Dresden, Hannover og Nürnberg.

Siden antikken har det nordlige Tyskland været befolket af adskillige germanske folkeslag. Området blev kaldt Germanien allerede før år 100. Under folkevandringstiden spredte de germanske stammer sig også mod syd. Fra det 10. århundrede udgjorde de tyske områder en vigtig del af Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation. Nordtyskland blev i løbet af det 16. århundrede centrum for den protestantiske reformation. I 1815 blev Det Tyske Forbund dannet i kølvandet på det tysk-romerske riges kollaps. Martsrevolutionen (1848-49) førte til, at det såkaldte Frankfurterparlament indførte demokratiske rettigheder.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
EUR Euro (Euro) € 2
ISO Sprog
DE Tysk (German language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Belgien 
  •  Danmark 
  •  Frankrig 
  •  Holland 
  •  Luxembourg 
  •  Polen 
  •  Schweiz 
  •  Tjekkiet 
  •  Østrig